Fast apparatur

Den fastsiddende bøjle kan anvendes hos både børn og voksne, og består bl.a. af små låse, som kaldes “brackets”.
Brackets kan være metal-, tand- eller guldfarvede.

Behandlingsmetode

Brackets limes på tænderne. Metalringe limes omkring de bageste tænder og buer sættes i brackets, sådan at tænderne kobles til hinanden.
Buen er den aktive del af bøjlen, dvs. at det er buen der flytter tænderne.

Bøjlen skal kontrolleres ca. hver 6. eller 7. uge. I nogle tilfælde kan det være lidt oftere. Det vil specialtandlægen tage stilling til løbende.

Når man har fast bøjle på, er det meget vigtigt at være opmærksom på grundig tandbørstning og kosten. Der må ikke spises klæberige- eller hårde ting. Dette kan hive bøjlen af og gøre buen skæv, dermed forlænges behandlingstiden.

    Tandfarvet apparatur

    Tandfarvede brackets er en god mulighed, hvis man ønsker at bøjlen skal være mere diskret.

    Har du brug for nødbehandling?

    Hvis du oplever problemer med dine tandbøjler, skal du så vidt muligt kontakte klinikken i åbningstiden.